Stresstallene er bekymrende

Jeg støder hele tiden på indslag om stress problemer. I min tid som administrerende direktør har jeg heldigvis aldrig oplevet medarbejdere sygemeldte pga. stress. Jeg havde langtidssygemeldinger pga. andre alvorlige sygdomme. Det betyder ikke, at jeg ikke havde medarbejdere som i en eller anden grad var stress ramte. Men jeg tror vi lykkes med i mange tilfælde at få taget hånd om det i tide.

En af problemstillingerne jeg har observeret, jeg har ingen faktuel evidens for det, er mangel på overblik. Et par situationer.

Jeg tog fat på en medarbejder fordi vi sammen skulle gennemgå nogle ting. Vedkommende ”meldte pas”, ”min indbakke er så fyldt så jeg tror jeg er nødt til at sætte dagen af til det”. Helt ok, svarede jeg, du kommer bare til mig, når du har tid, vi skal bare nå det i denne uge.  1½ time efter kom vedkommende? ”Nu er jeg klar”?

En anden medarbejder havde et kæmpe overarbejdspres på kontoen, som vi skulle have reduceret. Vedkommende sov heller ikke godt om natten osv. Tæt på et sygdomstegn. Vi indførte ikke store fine ting. Vi blev enig om at vedkommende hver dag skulle skrive, det der skulle nås, på en poster og hænge det et synligt sted. Strege ud løbende for job-done. Hvis der var problemer med nogle deadlines, skulle vi så sammen prioritere. Få dage efter kom medarbejderen smilende ind på kontoret, med ro i kroppen, kunne sove om natten, og finde tid til at afspadsere.

Stress har mange ansigter, og dette er blot et par eksempler.

Jeg oplever også ofte at mange ledere har svært ved at overholde deadlines og aftaler fordi man ikke er god til at prioritere. Man får ikke afsluttet ting eller lukket dem ned, og i stedet for meget lov til at hænge i luften som ”noget vi lige må komme tilbage til”.

Kan du ikke ringe til mig om 3 uger? – så ringer man, og arrhh – vi er ikke lige kommet videre, du er ikke glemt, men der er så mange ting, og kalenderen er fyldt. Efterhånden forsvinder overblikket, og man bliver presset af, at andre hele tiden følger op på ting, man ikke har nået.

Når jeg taler om at leve strategien i stedet for blot at beskrive den, er det blandt andet for at give organisationen de bedste muligheder for prioritere. Vi skal også tænke på handlingsplaner som et værktøj ledere og medarbejdere kan bruge til at prioritere sin tid og indsatser, og lukke ned, for andre ting. Medarbejderne skal alle kende deres rolle i nøgleprocesserne, hvad ledelsen forventer af dem, og lære selv at være en del af ansvaret for at disse forventninger er realistiske.

Det at leve en strategi betyder at vi giver et meget klart billede af, hvor vi er på vej hen, og den enkelte kan sætte sig ind i det fremtidige paradigme i forhold til den enkeltes bidrag.

Løbende skal vi understøtte, udvikle og motivere organisationen i den bevægelser vi vil have i gang. Det kræver naturligvis at vi også som ledelse har taget stilling til, hvor organisationen er, og hvor vi gerne vil have den hen.

Kim Hansen

April 2025