top of page

 Mental Immersive Recruitment



”Vores nye CEO skal tage det fulde P&L ansvar…”  ja, hvad ellers? De fleste CEO’er vel vandt til det og det ligger vel implicit i jobbet? ”Et vigtigt ansvarsområde for den ny CSO er vores go-to-market strategi.” Ville man ikke blive overrasket, hvis man ikke skal være ansvarlig for det? Og hvad skal jeg skrive i min ansøgning for gøre mig interessant her? ”Vi ønsker en som har erfaring med projektsalg”. Projektsalg kræver mange forskellige kompetencer, og hvilke kompetencer efterspørges egentlig?

Det resulterer så i for generelle og uinteressante ansøgninger og CV’er som ikke rigtig er målrettet jobbet.


Min Vej:

  1. Kort introduktion af virksomheden men en forventning om at kandidaterne selv går ind på hjemmesiden og fordyber sig i produkter, markeder, organisation mv.

  2.  En konkretisering af den opgave der skal løses. Det kan være en strategisk udfordring eller en optimering. Det stiller nogle større krav til den proces man har om definitionen af jobprofilen.

  3. Hvad mener du er vigtigt for dig og for os som organisation at fokusere på, for at lykkes med den opgave? Undgå så vidt mulig at beskrive personprofilen, men lad det komme frem gennem begavede spørgsmål.

  4. Hvordan vil du løse den opgave, og hvilken værdi vil vi kunne se i forretningen af dit arbejde? Der kommer ganske givet ting frem fra kandidater, som vi ikke har forudset kunne være en vej at gå.

  5. Hvilke erfaringer og læring har du tilegnet dig i din karriere, som du mener vil være et bidrag for os og opgaven? Her beder vi kandidaten om at trække relevante ting frem fra CV, og ikke blot sende standard CV’et og overlade tolkningen af relevansen til os. Vi har lidt en tendens til at søge kandidater, som ”har prøvet det før”. Det vil jeg anbefale at man ikke låser sig fast med.

  6.  Beskriv de 3 – 5 væsentligste faglige og personlige kompetencer du kan byde ind med i forhold til udfordringerne i vores virksomhed.

 

Det er klart, at hvis der er et ufravigeligt krav om erfaring med et bestemt produktområde, en bestemt branche, en bestemt teknologi eller lignende skal det fremgå. Men det vil jeg anbefale at man ikke låser sig fast på.



Det er klart at der skal arbejdes med at få stillet de rigtige spørgsmål – ovenstående er eksempler. Det stiller helt andre krav til profildiskussionen, men jeg er sikker på at læsningen af ansøgninger bliver væsentlig mere interessant, og giver et langt dybere grundlag for vurderingen af de kandidater man vil videre med. Jeg tager så typisk en kort teams møde med en gruppe af kandidaterne, for at få en fornemmelse af personen bag ordene.
Jeg kan hjælpe jer med hele eller dele af rekrutteringen. Inviter mig til et møde, så vi kan drøfte konceptet dybere.

 Mental Immersive Recruitment
Immersive recruitment Menukort

Kvaliteten af jobansøgningen kan aldrig blive højere end kvaliteten af jobannoncen.

Rigtig mange jobannoncer er for generelle, intetsigende og ind imellem lidt fordummende, og giver ikke jobsøgeren mulighed for at vise sig frem i ansøgningen.

bottom of page